Vestre Landsret

 

Vestre Landsret er en markant bygning, som i 2015 blev udpeget som vinder af Viborg Kommunes arkitekturpris. I de fleste rum i landsretten findes integreret kunst.
Poul Gernes værkserie Decembristbillederne udsmykker landsrettens centrale kantineområde og består af 12 værker skabt i 1977. Værkernes motiv forestiller farvefyldte kvadrater sat sammen i energiske, geometriske kompositioner. Udsmykningen har til hensigt at berige og løfte hverdagen for de mange ansatte og besøgende som færdes i landsretten til daglig.
Kasper Oppen Samuelsen har udsmykket en af retssalene med tre farverige malerier. Motivet hænger sammen på tværs af lærrederne og forestiller legende individer.
Kunsten i Vestre Landsret ønsker at give beskueren et mentalt frirum i den alvorsfulde kontekst.

Poul Gernes’ udsmykning er generøst støttet af A. P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Klara Karolines Fond stiftet af Aase og Poul Gernes.

ARKITEKT
KPF Arkitekter

LOKATION
Viborg

OMFANG
9.800 kvm

I BRUG
2014

KUNSTNER
Poul Gernes

Forrige
Forrige

OPP Kalvebod Brygge

Næste
Næste

Udlændingestyrelsen